En velstruktureret arrangementsforside hjælper deltagerne med hurtigt at finde de oplysninger, de har brug for – og kan styrke deres oplevelse allerede før tilmelding. Conference Manager gør det let at lave et website med masser af funktionelle muligheder, og du kan også udnytte de indbyggede designfeatures – hvis du ønsker endnu mere visuel frihed, kan hjælpeværktøjer som Canva være til stor gavn.
Conference Manager – fundamentet for dit website
Med Conference Manager kan du nemt opsætte et professionelt website med:
- Tilmeldingsflow med direkte link
Skab en tydelig og struktureret proces for deltagertilmelding. - Program og præsentationer af oplægsholdere
Vis dit program og introducér dine oplægsholdere i et let tilgængeligt format. - Tilpassede bekræftelsesmails og billetter
Design personlige beskeder og billetter, der matcher dit arrangements visuelle identitet.
Canva – skab et skræddersyet visuelt udtryk
Med Canva kan du designe flotte grafiske elementer, der gør din eventside mere tiltalende:
- Headerbilleder og bannere
Design en unik header med din visuelle identitet, dine egne billeder og tilpassede farver. - SoMe-grafikker
Lav tilpassede billeder til LinkedIn, Facebook og Instagram i samme stil og design til at promovere dit event. - Branding-elementer
Brug de samme farver og skrifttyper på tværs af grafikken, så dit website og øvrige materialer er visuelt genkendelige.
Når du arbejder med Website Designer i Conference Manager, kan du kombinere funktion og æstetik i dit website. Værktøjer som Canva kan bruges til at styrke det visuelle udtryk og gøre siden mere indbydende for deltagerne.
Hvis du er ny i Canva, tilbyder de et bredt udvalg af gratis tutorials og introduktionsvideoer på deres YouTube-kanal. Videoerne dækker alt fra grundlæggende designprincipper til avancerede tips, så du hurtigt kan komme i gang – selv hvis du ikke har nogen tidligere erfaring med design.
Her er nogle måder, du kan bruge grafiske hjælpeværktøjer til at skabe et professionelt og visuelt sammenhængende website.
Brug af skabeloner i Canva
Canva tilbyder en lang række skabeloner, der kan tilpasses til at skabe et website, der både er visuelt tiltalende og funktionelt. Du kan vælge fra forskellige layouts og tilpasse dem med farver, skrifttyper og billeder, der passer til arrangementets tema og brand. Canvas drag-and-drop funktion gør det nemt at tilføje grafiske elementer uden at have avancerede designfærdigheder.
Tip: Download dine Canva-designs som PNG eller JPG. Brug PNG til logoer og grafik med skarpe linjer – og JPG til fotos og bannere. Begge formater kan uploades direkte i Conference Manager.
Visuelle elementer til branding
For at skabe et sammenhængende brand til dit arrangement kan du bruge Canva til at lave grafiske elementer såsom bannere, logoer og baggrunde, der afspejler arrangementets tema. Canva giver dig mulighed for at vælge farver og skrifttyper, som passer til eventets visuelle identitet, hvilket gør det nemt at skabe et professionelt udtryk.
Du kan lave et logo i Canva, hvis du ikke i forvejen har et. Du kan uploade dit logo som PNG eller JPG i Website Designer – eller som GIF hvis det er dynamisk. Hvis du har et logo som PNG eller JPG, som du gerne vil lave om til GIF, ved fx at tilføje en animation, kan du også gøre dette i Canva.
Skab opmærksomhed med billeder og ikoner
At tilføje relevante billeder og ikoner kan hjælpe med at kommunikere dit arrangements fokus og skabe en visuel appel. Canva har et stort bibliotek af gratis og betalte billeder, og du kan bruge disse til at tilføje kontekst til dit website. Find eller lav selv billeder, der relaterer sig til arrangementets tema, og ikoner, der gør informationen lettere at forstå.
Læs mere om reglerne for brug af Canvas indhold her.
Du kan også benytte sider som Freepik.com til at finde relevante visuelle elementer til din hjemmeside. Freepik tilbyder et stort udvalg af gratis og premium billeder, ikoner, illustrationer og vektorgrafik, som kan hjælpe med at styrke dit arrangement visuelt. Ligesom Canva giver Freepik dig mulighed for at finde billeder og grafik, der passer til arrangementets tema, og som kan gøre din side endnu mere tiltalende og professionel.
Når du bruger billeder fra Freepik, skal du være opmærksom på at overholde deres licensbetingelser.
Når du bruger billeder fra Freepik, skal du være opmærksom på at overholde deres licensbetingelser. Du kan lære mere om reglerne for brug af Freepiks indhold her.
Interaktive elementer
Selvom Canva primært er et statisk designværktøj, kan det også bruges til at skabe interaktive elementer til tilmeldingssiden. For eksempel kan du oprette grafik til knapper og menuer, hvis du ikke ønsker at bruge de indbyggede knapper i Conference Managers Website Designer.
Responsivt design
Det er vigtigt, at dit website ser godt ud på både desktop, tablet og mobil. I Website Designer i Conference Manager kan du tilpasse layoutet til forskellige enheder – og det du laver i desktopvisningen arves automatisk videre til tablet og mobil. Ændringerne overføres fra højre mod venstre, så det er en god idé at starte med at designe i desktopvisningen og derefter finjustere til mindre skærme. Canva tilbyder også designmuligheder, der kan tilpasses forskellige skærmstørrelser. Sørg for at justere dine billeder og grafiske elementer, så de fungerer på tværs af enheder – det gør det nemt for deltagerne at tilmelde sig, uanset hvordan de besøger siden.
Brug af andre designværktøjer
Canva er ikke det eneste værktøj, du kan bruge i kombination med Conference Manager. Programmer som Adobe Express (tidl. Spark) og Figma kan også være relevante – alt efter hvad du har brug for. Adobe Express er velegnet til hurtigt grafisk indhold baseret på skabeloner, mens Figma gør det muligt at samarbejde i realtid med kollegaer.
Uanset hvilket værktøj du vælger, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan dit visuelle udtryk kan se ud.