
I Customer Success-afdelingen ved vi, at en let og enkel tilmeldingsproces kan gøre en stor forskel for både arrangører og deltagere. Derfor vil vi med glæde løfte sløret for, hvordan vores platform gør tilmeldinger lettere for arrangementer som AI DAY, ét af Danmarks største AI-events.
Den 13. november samles førende AI-eksperter for at dykke ned i, hvordan AI kan optimere arbejdsprocesser og hjælpe med at træffe bedre beslutninger. Vi er stolte af, at Regin Jensen, grundlægger af Nioba og arrangør af AI DAY, har valgt vores platform til at styre hele tilmeldingsprocessen.
Regin Jensens erfaring med Conference Manager
Lad os høre, hvordan Conference Manager har understøttet Regin Jensen i planlægningen af sit arrangement:
Tilmeldingsprocessen er en af de største fordele – sammenlignet med andre platforme er den langt mere brugervenlig, enkel og overskuelig.
Opsætningen af programmet og de forskellige designmuligheder har været nemme at arbejde med. Samtidig er det enkelt at strukturere og organisere materialet til AI Day.
Arbejdsprocessen i Conference Manager er gennemtænkt fra start til slut. Vi oplever, at vi bruger markant mindre tid i systemet sammenlignet med tidligere løsninger, hvilket gør hele processen langt mere effektiv.
En anden vigtig faktor er den positive respons, vi har fået fra vores deltagere på den nemme tilmeldingsproces. De løbende tilbagemeldinger, vi har modtaget – især sammenlignet med andre løsninger på markedet – fremhæver denne forbedring.
Alt i alt er vi mindre frustrerede og mere produktive, hvilket har gjort planlægningen af AI DAY til en langt bedre oplevelse
Tips fra AI DAY
Regin Jensens feedback understreger, hvor enkelt arbejdsflowet er blevet på alle stadier af eventplanlægningen ved brug af Conference Manager. Ved at holde det simpelt sparer vi ikke kun tid for arrangørerne, men gør det også nemt for deltagerne at tilmelde sig. Her er, hvad vi kan lære af AI DAY:
- Gør tilmeldingsflowet simpelt: En enkel og overskuelig tilmeldingsproces hjælper på at få flere til at tilmelde sig, så du får højere deltagerantal.
- Effektivitet: Brug event-teknologi til at sikre et strømlinet arbejdsflow, så mindre tid går med håndtering af tilmeldinger, og der frigøres ressourcer til andre vigtige opgaver.
- Positiv feedback: Når deltagerne har en god oplevelse, er de mere engagerede og tilbøjelige til at give positiv feedback på dit arrangement.
- Brug intuitivt design: Har du set de små sjove fugle i første trin af tilmeldingsflowet? Smarte designvalg som disse gør tilmeldingsoplevelsen både sjov og nem at komme igennem og guider din potentielle deltager igennem tilmeldingstrinnene.

Imens vi fortsat støtter Regin Jensen og hans team med forberedelserne til AI DAY, er vi stolte af at kunne tilføje deres succesfulde event til vores voksende portefølje.
Følg med, hvis du vil læse mere om, hvordan Conference Manager kan gøre din eventplanlægning endnu nemmere og mere overskuelig!

Forfatter: Guðrið Simonsen
Dato: 19.01.2025