Du kan nogle gange opleve, at én faktura på en ordre er i minus, mens en anden er i plus.
Dette sker typisk, hvis der er udstedt en kreditnota på en ordre, hvor deltageren allerede har foretaget en betaling, og refunderingen er håndteret manuelt.
Hvis refunderingen er blevet registreret på den oprindelige faktura i stedet for på kreditnotaen, vil den ene faktura være i minus og den anden i plus
Selve ordren går stadig i nul, men fakturaerne stemmer ikke overens.
Dette gælder kun, hvis refunderingen er foretaget manuelt.
Hvis refunderingen er håndteret gennem CMPM (Conference Manager Payment Management), bliver den automatisk registreret korrekt.
Sådan retter du fejlen
Du skal først nulstille den oprindelige faktura ved at registrere en indbetaling og derefter registrere udbetalingen korrekt på kreditnotaen.
Find ordren på ordrelisten, og åbn ordredetaljerne. Klik på Fakturaoversigt, markér den oprindelige faktura, og klik på Registrér betaling. Vælg Beløb modtaget, indtast beløbet, tilføj en kort kommentar til loggen, og klik Bekræft. Markér derefter kreditnotaen, klik igen på Registrér betaling, vælg Beløb udbetalt, indtast beløbet, tilføj en kommentar, og klik Bekræft.
Dette sikrer, at både fakturaen og kreditnotaen stemmer, og at betalingerne er korrekt registreret på ordren.