Et velstruktureret website til arrangementet hjælper deltagerne med hurtigt at finde vigtig information og komme sikkert gennem tilmeldingsprocessen. Conference Manager giver det funktionelle fundament, mens værktøjer som Canva, Magnific, Adobe Express og Figma kan hjælpe dig med at skabe visuelle elementer, der understøtter arrangementets identitet.
Kombinér funktion og visuelt udtryk
De bedste resultater opstår ofte, når Conference Manager og et eksternt grafikværktøj bruges til hver sin del af processen.
Brug Grundopsætning til at definere tilmeldingsforløbet og arrangementets vigtigste indstillinger, og brug derefter Website-designer til at præsentere informationen tydeligt.
Brug et grafikværktøj til at klargøre visuelt materiale, før det tilføjes i Website-designer.
Idéer til visuelt indhold
Du behøver ikke at redesigne hele websitet. Få ensartede grafiske elementer kan få siden til at fremstå mere genkendelig og gennemført.
Skab et tydeligt førstehåndsindtryk med arrangementets farver, titel og et relevant visuelt element.
Præsenter oplægsholdere med ensartede portrætter, navne, roller og billedformater.
Understøt programmets temaer med farvekoder, ikoner eller enkel grafik til sessionerne.
Lav matchende grafik til LinkedIn, Facebook og Instagram.
Brug enkle visuelle pejlemærker til at understøtte informationen uden at gøre siden rodet.
En lille animeret GIF kan skabe bevægelse, men bør ikke tage opmærksomheden fra tilmeldingen eller vigtig information.
Fra grafikværktøj til Website-designer
En enkel arbejdsgang gør det lettere at bevare et ensartet design og bruge grafikken det rigtige sted.
Design grafikken med arrangementets farver, skrifttyper, billedstil og formål.
Download det færdige design i et egnet filformat og en passende størrelse.
Upload filen til mediearkivet, og tilføj den som billede, baggrund eller et visuelt element med link.
JPG egner sig generelt til fotos og bannere. PNG er velegnet til logoer, ikoner og grafik, der kræver skarpe kanter eller en gennemsigtig baggrund. GIF kan bruges til enkel animation, men vær opmærksom på filstørrelsen.
Ny i Canva?
Nogle videoindlejringer kan være blokeret afhængigt af websitets indstillinger. Ressourcerne nedenfor åbnes derfor direkte i Canva eller på YouTube.
Andre nyttige grafikværktøjer
Canva er kun én mulighed. Vælg det værktøj, der passer til din arbejdsgang, erfaring og visuelle behov.
Magnific, tidligere Freepik, tilbyder stockbilleder, vektorer, illustrationer, ikoner og kreative værktøjer, der kan hjælpe dig med at finde eller udvikle visuelt materiale.
Besøg MagnificAdobe Express kan bruges til at lave bannere, grafik til sociale medier og andet visuelt indhold ud fra skabeloner.
Besøg Adobe ExpressFigma kan være nyttigt, når flere personer skal udvikle, gennemgå eller tilpasse visuelle koncepter sammen.
Besøg FigmaDesign til forskellige skærmstørrelser
Websitet skal være tydelig og nem at bruge, uanset om deltagerne besøger den fra en computer, tablet eller mobil.
Arbejd fra venstre mod højre i Website-designer
I Website-designer starter du i desktopvisningen og fortsætter derefter til tablet og mobil fra venstre mod højre. Headerbilleder og sektionsbaggrunde arves af de mindre visninger, men kan udskiftes dér uden at ændre desktopversionen. Layoutindstillinger for de enkelte elementer, såsom marginer og afstande, kan også tilpasses separat for hver enhed.
Fortsæt i CM Academy
Disse ressourcer viser, hvordan du arbejder med Website-designer og klargør billeder til Conference Manager.
Få et overblik over temaer, elementer, baggrunde, skabeloner og responsivt design.
Se, hvordan du tilføjer og organiserer de elementer, der bruges til at opbygge en side.
Se, hvordan et billede bruges som baggrund, sektionsbaggrund eller selvstændigt element.
Se de anbefalede mål og filformater, før du opretter din grafik.
