Arrangørgodkendelse gør det muligt at styre, hvilke tilmeldinger der bliver endeligt godkendt til dit arrangement. Når funktionen er aktiveret, vil de tilmeldinger, som arrangørgodkendelsen er gældende for, blive placeret på godkendelseslisten, indtil du manuelt godkender eller afviser dem.
Dette er nyttigt, hvis du ønsker fuld kontrol over, hvem der deltager, eller hvis du vil kunne afvise uønskede eller ufuldstændige tilmeldinger.
Sådan aktiverer du arrangørgodkendelse

- Gå til Arrangementet, Grundopsætning og Deltagerkategorier.
- Klik på Redigér øverst til højre ud for Godkendelse.

- Slå Godkendelse til.
- Vælg Arrangørgodkendelse.
- Klik på Vælg deltagerkategorier.
- Marker de deltagerkategorier, som arrangørgodkendelsen skal gælde for, og klik Gem.
Sådan godkender eller afviser du en deltager
Når arrangørgodkendelse er slået til, vises der et genvejsikon øverst til højre. Herfra kan du klikke dig direkte ind på godkendelsesliste. Du kan også altid tilgå listen via Deltagere, Godkendelse og Afventer behandling.

- Åbn godkendelseslisten.
- Markér den deltager, du vil behandle, og klik Udfør.
- Vælg Godkend, Afvis eller Udsæt.
- Hvis du godkender, vil personen blive flyttet til Deltagerlisten, og de vil modtage en ordrebekræftelse.
- Hvis du afviser, vil personens tilmelding blive slettet fra arrangementet, og du kan vælge at sende dem en e-mail for at informere dem.
- Hvis du udsætter, vil personen blive flyttet til Udsat til senere, og du kan vælge at sende dem en e-mail for at informere dem.
Når en deltager står på godkendelseslisten, kan du ikke se deres deltagerkategori eller eventuelle tilvalg og overnatning. Har deltageren valgt overnatning eller tilvalg med begrænset antal, vil disse dog blive reserveret i systemet, indtil du har behandlet deres tilmelding.