Når du har et betalingsarrangement, kan du tilføje priser forskellige steder i systemet. Du kan både sætte priser på selve deltagelsen i arrangementet og på specifikke valg, herunder tilvalg, overnatningsmuligheder og programpunkter.
For at gøre det muligt at angive priser, skal du slå priser til.
Slå prissætning til
- Klik på Arrangementet
- Klik på Grundopsætning
- Klik på Redigér under Indstillinger
- Vælg Jeg vil gerne kunne angive priser under Vil du angive priser på dit arrangement?

Nu har du nogle yderligere indstillingsmuligheder. Sæt gerne markøren over spørgsmålstegnene, hvis du vil vide mere om disse indstillinger.
- Husk at vælge Valuta nederst i vinduet
- Klik på Gem
Betaling
Du har nu fået fanebladet Betaling.
- Klik på Tilføj betalingsmulighed

Du kan nu vælge imellem Conference Managers eller egne betalingsmetoder.
Conference Manager Payment Management
Hvis du gerne vil benytte dig af Conference Managers betalingsmetoder, kan du give deltagerne mulighed at betale med enten betalingskort, bankoverførsel eller FI-kort. Ordrerne bliver derefter udlignet automatisk i systemet.
Betalingerne ryger ind i Conference Managers klientkonto og bliver udbetalt på jeres egen konto efter hver betalingsperiode. Vær opmærksom på de gebyrer, der er forbundet med denne løsning.
- Vælg Conference Managers betalingsmetoder
- Læs og acceptér Betingelser for anvendelse af CM Payment Management
- Slå de betalingsmuligheder til, som du vil tilbyde deltagerne
- Udfyld de nødvendige informationer om Betaling og Kontaktoplysninger
- Tilpas evt. Tekst på udbetaling
- Klik på Gem

Egne betalingsmetoder
Hvis I hellere vil benytte jer af egne betalingsmetoder, kan I modtage betalingerne direkte på jeres egen konto. Du kan give deltagerne mulighed for at betale via bankoverførsel, indbetalingskort eller manuel betaling (fx kontant). Disse betalinger bliver ikke udlignet automatisk i systemet.
Du kan også tilkøbe muligheden for at tilknytte jeres egen betalingsgateway.
- Vælg Egne betalingsmetoder
- Klik på Næste
- Slå de betalingsmuligheder til, som du vil tilbyde deltagerne
- Udfyld de nødvendige informationer
- Klik på Gem

Det er nu muligt at angive priser på dit arrangement.